Scroll ned for at se den fulde video. Hen over sensommeren fik jeg den vildeste lyst til at snakke med mennesker der (ligesom jeg) ikke har nok i en enkelt interesse – dem der har et stort behov for variation i alt hvad de laver.

De multipassionerede, de mangesidede, de nysgerrige og dem, der finder deres helt egen vej til et jobliv de synes er dybt tilfredsstillende. Det er nu blevet til en regulær interview serie (som jeg håber du vil følge med i), hvor jeg stiller følgende 3 spørgsmål:

  • Hvad elsker du at lave, så meget at det gør dig glad hver dag?
  • Hvad er succes eller et fedt liv for dig?
  • Hvilken drøm vil du realisere, hvis du ved med garanti at det lykkes for dig at leve den fuldt ud?

Min hensigt er at finde ud af, hvad mennesker der lever et fedt liv har til fælles. Hvordan prioriterer de? Hvilke beslutninger har de truffet for at nå dertil? Hvem hænger de ud med? Hvad kan du og jeg lære fra dem så vi kan skabe lige så fede jobliv? I dagens episode snakker jeg med skuespiller Peter Hartmann. Peter betegner sig selv som både skuespiller, medietræner, historiefortæller, ledelsesrådgiver og ikke mindst shaman. I episoden fortæller Peter om, hvorfor han synes han lever sin drøm her og nu, og om hvad det betyder for ham at:

  • være et spejl for andre mennesker, så de kan se om der er ting de har lyst til at ændre.
  • lade sig bruge som et instrument i en historie man ikke kender.
  • være med i noget større og vide hvilken plads man har i det.
  • rydde af i menneskers bindinger og kultur så de kan blive dem de egentlig er og gerne vil være.

Jeg ELSKER at høre mennesker fortælle om det de ELSKER at lave. Så når du har set episoden vil jeg super gerne høre fra dig:

  • Hvilke steps har du taget for at leve et liv du elsker på daglig basis?
  • Har du fx været i stand til at gøre din yndlingshobby til din levevej og i så fald hvordan?

Det er det fedeste i verden når vi tør gå efter det bedste vi kan forestille os og tillader os selv at leve et liv i flow og synergi.

Vil du have mere Peter? Find ham her: www.ditfuldepotentiale.dk

Jeg vil supergerne høre dit input nedenfor i kommentarfeltet. 

XO Janett

8 Kommentarer

  1. Malene

    Nu har jeg set hele videoen – det er totalt vand på min mølle! 👍🏼☺️Jeg genkender en masse af mekanismerne. Og ikke mindst er det for nylig går op for mig, at jeg har haft en tilbøjelighed til at ødelægge de gode øjeblikke med at tænke: “Alt ville være perfekt lige nu, hvis bare…” Det er jo helt tosset, ikke?

    Svar
    • Janett Laumand

      Det er vel ikke tosset, snarere bare at dit sind tager styringen i stedet for dit hjerte som er langt klogere.
      Hver gang du tænker “Hvis bare…” kan du jo konstatere at du er røget ind i en fremtid, du ikke har kontrol over. Du har fjernet dig fra Nuet og glemt at være nærværende.
      Så fører du blot din opmærksomhed tilbage til Nuet, finder måske noget at være taknemmelig over her og nu. Prøv det og lad mig høre hvordan det virker for dig. 🙂
      XO Janett

    • Malene

      Jeg sad faktisk i mit sommerhus nede på Lolland – er gammelt men helt ombygget bondehus – for to uger siden og tænkte spontant “jeg er lykkelig!” Ikke på den der fuldstændig ekstatiske måde. Men slet og ret bare grund glad-agtig. Jeg tænkte på, hvor det egentlig kom fra, og det gik op for mig, at jeg netop ikke tænker ‘hvis bare – jeg var færdig med mit speciale/havde et bedre job/min mand ikke var egoist/ham jeg var forelsket i virkelig ville have mig/jeg vidste hvad jeg vil med mit liv. Og du ved. Det er ikke fordi, jeg har alt på skinner. Tvært imod er jeg holdt op med at tro, det er målet. Men der er bare på alle fronter noget, der er godt – og jeg har en fornemmelse af, at jeg kan udvikle mig. Der er flere gode ting i vente. Det var en dejlig erkendelse ☺️ Og så smed jeg en pind i brændeovnen og læste videre i min bog.

    • Janett Laumand

      Se, det er klog tænkning, Malene. Jeg hepper her fra Roskilde i en sen aftentime.

  2. Sophia Carolina Hansen

    Det er et super inspirerende nyt program, du her har søsat Janett.
    Tillykke med det – også til os andre.
    Dejlig samtale mellem dig og Peter.
    Kh Sophia

    Svar
    • Janett Laumand

      Så skønt du følger med Sophia 😘

  3. Peter Hartmann

    Tak for en dejlig dag i dit selskab Janett. 🙂
    Du er en super sej, sød, dejlig og intelligent kvinde.
    Du forstår virkelig at drage gode konklusioner ud af vores samtale.

    kh

    Peter Hartmann

    Svar
    • Janett Laumand

      Tak Peter, du var en skøn samtalepartner. Vi gør det igen!

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tag så meget action at du må sige nej til jobs.


Om 30 sek. ved du hvordan du på en let og legende måde skaber de resultater du brænder for og lander det job du elsker. Du får:

- udførligt overblik over de steps du skal inkludere
- hvordan du integrerer jobsøgning i din hverdag
- struktur og fede vibes til at gøre processen sjov

You have Successfully Subscribed!

Erfarings & Behovsmatricen


Om 30 sek. får du et redskab, som på en let og legende måde giver dig overblik over hvilke erfaringer du skal fokusere på at få her og nu.

Brug matricen til at skabe et godt overblik over, hvilke steps du skal tage for at nå i mål.

ENJOY!

XO Janett

You have Successfully Subscribed!